Telefontid
Lægerne sidder ved telefonen fra kl. 8.00-9.00.
Vi håber på Jeres forståelse for, at samtalerne her så vidt muligt holdes til konkrete problemløsninger, som kan forventes klaret ved en kort samtale. Har du behov for mere uddybende samtale, foreslår vi, at du bestiller tid til en konsultation.
Der er oftest pres på vores linjer i telefontiden.
Har du behov for akut konsultation, kan du også rette henvendelse i dette tidsrum med henblik på en konsultationsaftale, men også ved henvendelse til sekretæren efter kl. 9.00.
Henvendelser omkring almindelig tidsbestilling samt medicinbestilling henstiller vi, at I retter til sekretæren mellem kl. 9.00 og 12.30 (fredag 9-12). Dette for at sikre en så optimal afvikling af telefongangen som muligt.
Vi anbefaler, at I benytter Jer af vores e-mailkonsultation som alternativ til telefonkonsultation.
Den er specielt velegnet til svar på laboratorieprøver og lignende. Brug også muligheden på hjemmesiden til bestilling af almindelige konsultationstider samt videokonsultation. Det vil aflaste telefonkø og sekretær.
Tids- og medicinbestillinger
Tids- og medicinbestillinger m.v. vil vi bede om rettes til klinikken mellem 9.00-12.30 (fredag 9-12), hvor sekretæren sidder klar ved telefonen.
Benyt gerne muligheden for bestilling via hjemmesidens Patientportal eller via Min Læge-app.
Find app'en her: GooglePlay eller AppStore
Efter kl. 12.30 henviser vores telefonsvarer til vores akutnummer, hvor vi beder om, der kun rettes henvendelse ved pludseligt opstået sygdom, der kræver vores hjælp.
Konsultation
Konsultation foregår kun efter forudgående aftale.
Ved behov for akut lægehjælp udenfor klinikkens almindelige åbningstid henviser vi til lægevagten tlf. 70 150 300 fra kl. 16.00.
OBS! Du skal altid bruge det gule sundhedskort til at registrere dit besøg i klinikken. Man kan også bruge kortet på app'en